Detaljer
Beskrivelse
Område
Velkommen til Ørestad – Københavns nye, innovative og grønne bydel. Ørestads popularitet er ikke ubegrundet, her får du bl.a. den fantastiske natur på Fælleden, golfklub, Irma & Netto, caféer & restauranter, shoppingcenteret Fields, daginstitutioner/skoler/gymnasium, samt metroen som på få minutter bringer dig til havnebadet på Islands Brygge, eller Kgs. Nytorv og alle attraktionerne i City. Ydermere gode infrastrukturelle forbindelser til lufthavnen, Sverige samt til det øvrige København og Ørestadsregionen.
Boligen
Ankomsten til denne skønne bolig sker i god entré, her er indbygningsskabe og god opbevaringsplads. Fra entréen ledes du direkte ind i lejlighedens hjerte, den stor og ikke mindst gennemlyste stue. Her fornemmer du straks at du er på toppen af Ørestad, både via. det sublime lysindfald og ikke mindst den helt betagende udsigt. I stuen er der god plads til at indrette sig med hhv. separat stor spiseafdeling, og sofa/tv område. Fra stuen er der udgang til hele 2 store, meget solrige og delvist overdækkede altaner. Den ene altan er orienteret mod Syd, og kan entréers via. stuen eller det ene værelse. Den anden altan er Vestvendt, beliggende mod Byparken og med en fuldstændig fantastisk udsigt.
Køkkenet er beliggende i vinkel af stuen, hvilket skaber en elegant sammenhørighed og overgang. Køkkenet er holdt i et klassisk design og lyse elementer, samt indeholdende alle nødvendige hårde hvidevarer.
Lejligheden byder på 2 værelser, begge i en rigtig god størrelse. Det ene værelse har ydermere udgang til Sydvendte altan. Det andet værelse har stort indbygningsskab, er beliggende mod Byparken og med flot udsigt. Lejlighedens badeværelse er i en rigtig god størrelse, her er gulvvarme, vaskemaskine/tørretumbler, spots, udsug, væghængt toilet etc.
Ejendommen byder på alle moderne bekvæmmeligheder, herunder elevator, affaldsskakt og aflåst dør med dørtelefon. Til lejligheden medfølger ekstraordinært stort depotrum i kælderen, samt mulighed for leje af parkeringslicens til brug i terræn eller parkeringshus.
Vilkår
Overtages nymalet
Kan lejes i 24 -36 måneder
Lejen reguleres med nettoindex
Der medfølger pulterrum
Lignende udlejningsboliger
3 værelses lejlighed med udsigt til Øresund,...
Møbleret indflytningsklar 3 værelses lejligh...